header

Entreprenøren og BIM: armering af en jernbanebro

Entreprenøren og BIM: armering af en jernbanebro

E. Pihl og Søn A/S forestår et afprøvningsprojekt, hvor man undersøger, hvordan BIM kan komme både projekteringsarbejdet og udførelsen til gavn. Det sker med udgangspunkt i en 430 m. lang betonbro i Göteborg.

E. Pihl & Søn A/S udfører en 430 m lang jernbanebro i beton i Göteborg, og her skal det afklares, hvad entreprenørvirksomheden kan få ud af bygningsinformationsmodellering (BIM). Det overordnede mål er en optimering af arbejdet med broens armering, men for at nå dertil har man flere delmål.

  • For det første udføres kollisionskontrol af armeringen. Det skaber større konsistens i projektet, og det sikrer, at det rent faktisk kan bygges i praksis.
  • For det andet foretager man mængdeudtræk for ad den vej at forsyne leverandøren med information. Det giver et præcist grundlag for leverancer, og det kan ideelt set automatisere arbejde, der ellers skulle foregå manuelt.
  • For det tredje bruger man BIM-modellen ude på byggepladsen som et led i visualiseringen. BIM skal på den måde hjælpe med til at give en bedre forståelse af slutproduktet.

Til alt det anvender man programmet Tekla Structures. Succeskriterierne er klare: Én BIM-model skal bruges af både ingeniør, leverandør og formænd, og modellen skal både gavne projekteringen, optimere leverancerne og trimme byggeriets udførelse.

Stefan Brandt Johansen er bygningsdesigningeniør i Pihl & Søn, og her fortæller han om projektet:

"På nuværende tidspunkt er udførelsen vel undervejs – der er leveret og monteret armering i otte punktfundament- og søjlekonstruktioner. Vi har allerede haft nytte af de muligheder, der ligger i kollisionskontrollen. Den svenske rådgiver, som har udført 2D projektet, inddrages når det i modellen eftervises, at det ikke er muligt at udføre det projekterede.

Også vores mængdeudtræk er oppe at køre. Når vi eksporterer data fra vores model, er outputtet dog på nuværende tidspunkt et filformat, som ikke kan køres sammen med leverandørens system. Derfor kræver det en manuel bearbejdning, men vi arbejder på en bedre og mere integreret løsning.

Også med BIMs anvendelse på byggepladsen er der fremskridt. Modellen har indtil nu i begrænset omfang været anvendt til visualisering af armeringsarbejdet for formænd og jord- og betonarbejdere. Det har vist sig at være særdeles brugbart."

Følgende task force-personer har været repræsenteret i projektet:
  Inge Kobberø, projektleder, bips
Billeder fra byggeriet af jernbanebroen i Göteborg, hvor E. Pihl og Søn A/S gør sig erfaringer med BIM for at optimere arbejdet med broens betonarmering (Billeder udlånt af E. Pihl & Søn A/S).

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (afspil lyd-CAPTCHA)
Type the characters you see in the picture above; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated.