header

UBST opkvalificeres

UBST opkvalificeres

Universitets- og Bygningsstyrelsen skal som statslig bygherre stille krav om bl.a. digital projektering og aflevering. Med støtte fra Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri er de blevet klædt bedre på til at klare de udfordringer, der ligger i det.

Usikkerhed om, hvordan digitalt byggeri påvirker bygherren, gjorde, at Universitets og bygningsstyrelsen opsøgte hjælp hos Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri, da de stod over for at skulle bygge en ny afdeling af Syddansk Universitet i Kolding. Som statslig bygherre er Universitets- og Bygningsstyrelsen nemlig forpligtet til at kræve, at både arkitekt, ingeniør og entreprenør arbejder i overensstemmelse med Det Digitale Byggeris retningslinjer. Marianne Kaa Nielsen, chefkonsulent i UBST, fortæller om baggrunden:

- At bygge digitalt er nyt for alle, også for os. Selvom vi er en statslig bygherre, har vi jo ikke fod på alle de ændringer, Det Digitale Byggeri afføder. Helt konkret påvirker det f.eks. kontraheringen med vores samarbejdspartnere. Gennem Implementeringsnetværket fik vi hjælp af Jan Lambrecht og Asbjørn Levring fra Teknologisk Institut. Vi holdt en lang række møder og workshops, og her viste det sig, at de kunne besvare mange af vores spørgsmål og i det hele taget hjælpe os på rette vej.

For lidt og for meget information

En af de ting, byg- og driftsherren skal overveje, er, hvilken information de er interesseret i at få overleveret ved projektaflevering. Når en bygning modelleres digitalt i 3D, er der mulighed for at vedhæfte information om alt lige fra isoleringsevner til, hvor meget maling der skal bruges, når stueetagen skal males. Men hvad er man interesseret i at vide, og hvad er overflødigt? I det hele taget stod Universitets- og Bygningsstyrelsen i en situation, hvor en grundig indføring i, hvad digitalt byggeri vil sige i praksis, kunne hjælpe dem. Marianne Kaa Nielsen fortæller videre:

- Vi havde brug for større indsigt i, hvad digitalt byggeri betyder for selve byggeprocessen. Når der bygges digitalt, forskydes de forskellige faser i forhold til hinanden, så digitalt byggeri er ikke bare en 1:1 oversættelse af traditionelt byggeri. Som bygherre skal vi have en solid viden om de forandringer. Kun på den måde kan vi tilpasse vores kontrakter og måde, vi i det hele taget stiller os i forhold til samarbejdspartnerne. Vi er nået et godt stykke af vejen efter assistancen fra de to eksperter, men vi er ikke helt i mål."

Syddansk Universitet i Kolding er 13.600 m² stort og skal huse uddannelser i humaniora og samfundsfag. Bygningen skal tages i brug i 2012.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Tilladte HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Mere information om formateringsmuligheder

Mollom CAPTCHA (afspil lyd-CAPTCHA)
Type the characters you see in the picture above; if you can't read them, submit the form and a new image will be generated.