Digitaliseringsstafetten: ”Nu skal man måske argumentere for at tegne i Revit…”

Skrevet af Ib Kaa, BIMbyen.dk

”Hvis vi anskuer BIM og Det Digitale Byggeri fra en ny vinkel og stiller nogle andre spørgsmål, hvilke svar får man så?” spørger Peter Hyttel Sørensen, ansvarlig for IKT-strategi og -anvendelse på det nye universitetshospital i Region Midt, i denne udgave af digitaliseringsstafetten. Spørgsmålet er rettet mod Jesper Hundebøl, ph.d.-stipendiat på Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, som indleder sit svar:

- Det er et godt spørgsmål. Men jeg må imidlertid reformulere det. For mig at se handler det ikke om at se eller anskue noget (i dette tilfælde BIM) fra en ny eller anden vinkel. For dermed tager vi i udgangspunktet for givet, at det, vi ser på (uanset hvilken position vi indtager), i bund og grund er det samme. Mit udgangspunkt er, at BIM i praksis gøres, udføres eller opføres på mangfoldige måder. Derfor kan vi passende starte med at forstå BIM som en kompleks mangfoldighed, der måske bedst defineres af sin fremtid ved, hvad det ikke er. BIM undviger fiksering, muterer – suiterne af intellektuelle teknologier, modelleringsværktøjerne, er teknologier in the making, fortæller Jesper Hundebøl.

- Hvad mere er, at de nye værktøjer også definerer eller skaber arbejderne, eller brugerne, om man vil, således som arbejderne, værktøjerne og objekterne konstituerer modellerne. BIM som bygningsinformationsmodel, eller rettere som fagmodeller, gøres i praksis på forskellige, delvist overlappende måder. Det er blandt andet derfor, at modellerne vanskeligt lader sig udveksle på tværs af proprietære platforme, siger Jesper Hundebøl og fortsætter:

- Bygningsinformationsmodellering som proces er måske den måde, vi bedst forstår, hvordan BIM er mere end en, men færre end mange – ingeniøren vil forstå det, hvis jeg siger, at BIM er fraktal, mener Jesper Hundebøl, og lader det være udgangspunktet for sit svar på Peter Hyttel Sørensens næste spørgsmål, som lyder:

”Hvad betyder teknokratiseringen for byggebranchens daglige IT brugere? Hvad er konsekvenserne når dem som har viden om byggeriet, ikke besidder de digitale kvalifikationer, som BIM kræver? Hvad betyder det for en erfaren projekterende ingeniør at blive udsat for begrebet ”novice blivelse”? Hvilke krav til IT færdigheder kan man med rimelighed stille til byggebranchens, facetterede menneskelige sammensætning?”

Teknokratisering eller bureaukratisering

- Jeg har faktisk i et arbejdspapir med titlen ”Disorganizing Bureaucracies” forsøgt at forklare, hvordan BIM kunne anskues som et disorganiserende bureaukrati eller, om du vil, teknokrati. Argumentet var, at de nye værktøjer, som (de) tunge bureaukratier (der har introduceret dem), (på godt og ondt) udfordrer eksisterende rutiner, metoder og processer – hvilket selvsagt stresser organisationen (godt for nogen, skidt for noget). Bureaukratier er i klassisk forstand kendetegnet ved regler, forskrifter og procedurer – og en risiko ved de nye værktøjer er, i det mindste i en overgangsfase, at de dialogboksenes gøren-krav-på egenskabsdata eller parametre dæmper kreativiteten, udtaler Jesper Hundebøl.

- Som Peter Hyttel Sørensen har været inde på, er modelleringsarbejdet ikke mindre end tegnearbejdet i CAD karakteriseret ved hierarkier, principper, og standardiserede procedurer såvel som fx klassifikationer. Denne problematik medfører nogle gange, som Peter måske mere end antyder, at dem, der ’har viden om byggeriet’, må overlade modelleringsarbejdet til dem, der måske først og fremmest ved noget om teknologien, som måske kan lidt programmering. Altså til en kollega, som måske først og fremmest bruger sin kreativitet til at håndtere programtekniske finurligheder, siger Jesper Hundebøl og forklarer videre:

- Jeg har ladet mig fortælle, at ”den helt store ting … er work arounds”. Med andre ord evnen eller kompetencerne til at vride teknologien til at arbejde rundt om de problemer, der opstår i modelleringsarbejdet. Disciplinen BIM fordrer flere kneb, og man kan frygte, at det, alt andet lige, sker på bekostning af det arkitektoniske greb, en følsomhed for aktiviteten, som er at producere gode arkitektoniske løsninger, ingeniørkunst, frem for 3D objektorienterede bygningsinformationsmodeller godkendt af fx Solibri.

Ufærdige teknologier koster kræfter

Peter Hyttel Sørensen spørger videre:

”BIM og Digitalisering omtales positivt, som rationaliseringsprocesser, men i daglig praksis er branchen belastet af et ukendt omfang af ”usynligt arbejde”. Hvordan opleves dette af brugerne af IKT systemer, og kan man sige noget om, hvor stort problemet er?”

- Som netop antydet, er medarbejdere, der evner at arbejde rundt om de udfordringer, som de ufærdige teknologier af mange forskellige årsager ustandseligt afføder, eftertragtede. Listen med nødvendige kneb har jeg hørt beskrevet som ”stjernelang”. Jeg betragter meget af dette arbejde som delvist usynligt, og, for så vidt at listerne aldrig er udtømmende trods det, at de omtales med astronomiske betegnelser, endda tavs. Det er jo i hvert tilfælde ikke noget, der står beskrevet i ret mange manualer, endsige glitrede brochurer, mener Jesper Hundebøl.

- Arbejderne løser problemerne i det skjulte, for det kan som bekendt – afhængigt af virksomhedens kultur og den enkelte medarbejders profil – være problematisk at indrømme, at ”’nu har man siddet og fucket rundt med det her i 2 timer, jeg kan krafteddeme ikke få det til at du’”. Det er muligvis ikke en påstand, som jeg har videnskabelig dokumentation for, men jeg antager, at mange – ikke mindst ildsjælene, så længe de brænder for det – bruger mange kræfter på, at få modelleringsarbejdet til at se effektivt ud, til ultimativt at bringe relationen mellem brugere, værktøjer, objekter og bygningsmodeller til at virke så nogenlunde i henhold til visionerne, forklarer Jesper Hundebøl. Det bringer ham videre til Peter Hyttel Sørensens næste spørgsmål:

”BIM er udtryk for et fælles mål, nemlig at nogen i fødekæden udarbejder data som entydigt kan bruges af andre. Hvordan kan BIM anskues i relation til begreber som netværksteorier, organisationsudvikling og praktisk læring?”

BIM er i praksis en mangfoldig aktør

- Som jeg indledningsvist gjorde opmærksom på, er BIM i praksis en mangfoldig aktør. Vi ved ikke aldrig fuldt ud, hvad det vil sige at ’bimme’, og hvad BIM er. Vi forsøger måske at skelne mellem fx geometrisk 3D, objektbaseret modellering, parametrisk design, BIM. Men i praksis tegner vi glade og relativt ubekymrede videre, så længe den går, siger Jesper Hundebøl.

- Det af forskellige talsmænd for initiativet Det Digitale Byggeri omtalte paradigmeskifte, den nye måde at tænke på, revolutionen, er måske gået hen over hovedet på en og anden. Et helt overvejende flertal af dem, jeg har talt med, siger i hvert tilfælde (stolt), at de ”tegner”. En enkelt tilføjer (grinende), at: ”Ja, OK, han modellerer”. Arbejderne fortsætter mere end mindre ud fra denne samme logik, som man hidtil med succes har appliceret – et i øvrigt ofte observeret menneskeligt træk. Når den samme logik appliceres, går vi fx også ud fra, at det skal se rigtigt ud. Arkitekten, æstetikeren, har svært ved at aflevere et tegningsmateriale, som har iøjnefaldende mangler. Derfor kompenserer man repræsentationerne, plan, snit og facade, så bygherren kan se, tror, at det er godt håndværk, og således at håndværkerne faktisk kan omsætte 3D modellen, via 2D repræsentationerne, in situ...

Arkitekten eller ingeniøren kryber udenom

Jesper Hundebøl forklarer videre:

- Arkitekten eller ingeniøren kryber udenom, snyder, med åbne eller lukkede øjne. Han eller hun kombinerer eksempelvis mere eller mindre intelligente parametriske nD objekter med flade, døde todimensionelle streger – med ukendte og måske lidet effektivitetsfremmende effekter senere i processen. Intelligensen bliver en hæmsko. Der er brug for dumme modeller, for det sker, at arbejderne, brugerne, mister overblikket. Man får noget, men mister et og andet – fodfæstet, om ikke andet for en stund. Værktøjer og modeller slår ud, målkæder hopper af. Solibri finder måske tusindvis af kollisioner, og vi får knopper. Im/materiel værktøjslære i praksis er lige så meget et spørgsmål om målrettet adfærd, som det er et spørgsmål om overlevelse, om brandslukning, for modellering in the wild er forskelligt fra introduktionskursets begrænsede, risikoimmuniserede miljø.

Modellen bliver klogere, end vi måske er

I praksis er læringen distribueret – alt og alle skal udvikles, blive til, lære at tænke anderledes. Og kognitionen, tænkningen, viden er distribueret – ”modellen bliver klogere, end vi måske er”. Kendskabet til modelleringsarbejdet eksisterer som spor efter fragmenter spredt i vildvoksende aktørnetværk, hvor både du og jeg såvel som værktøjerne, modellerne, organisationskulturen, kvalitetssikringsrutiner, objektdatabaser (eller ej), konventioner, klassifikationer, standarder, metoder, vaner med mere er aktører. Hvis fx visionen om genbrug af data, fra vugge til vugge, skal lykkes, hvis modelleringsarbejdet skal lykkes, er der vitterligt brug for nogle langt mere intelligente objekter. Objekter, der tænker lidt mere som os. Alternativet er, at arkitekten, ingeniøren, bygningskonstruktøren, den tekniske assistent må bringes til at tænke som objekterne, som værktøjerne (cf. objektblivelse, maskinblivelse), forklarer Jesper Hundebøl.

Simple objekter

- Vi har brug for nogle objekter, som fx ikke fylder for meget, som ikke sænker modelleringsarbejdet nogle gange nærmest til ulidelighed og skaber paradoksale situationer, hvor bygningsinformationsmodellen rives delvist ned, allerede inden den er modelleret færdig. Hvis modellen er for detaljeret, hvis der er for mange små og i sammenhængen, efter sigende unødvendige detaljer, som skal beregnes, varer også dette visualiserings- eller simuleringsforsøg hele natten og formiddagen med (og mødet starter kl. 10); dette på trods af den nyligt etablerede renderingsfarm eller den nys indkøbte simuleringsserver med ikke mindre end 16 processorkerner, påpeger Jesper.

Alt dette er slemt, og alligevel for så vidt godt nok.

- For sådan er partnerens, arkitektens og ingeniørens praksis, mangled. I arbejdslivet handler det om at vride tingene og menneskene, udforske nye relationer, som så måske kan bringes i en frugtbar relation. Det er med andre ord hårdt arbejde, det er op ad bakke, og det koster. En anslået pris per medarbejder, alt inklusive, ligger et sted mellem et og tre hundrede tusinde danske kroner. Som antydet i overskriften, er der – siden finanskrisen – sket et skred. Hvor man, efter sigende, på en af landets førende tegnestuer tidligere skulle argumentere for at fortsætte en 2D CAD praksis, skal man i dag måske snarere finde de gode argumenter frem, hvis man ønsker at omfavne 3D modellering; årsagen er nok den, at ledelserne oplever, at det er dyrere at modellere, at det tager længere tid. Læringskurven er stejl, og afkastet af investeringen usikker. To præmisser gør sig gældende, når investeringen skal foretages: Nemlig som det første, at aktørnetværket, organisationen, består af en uløselig sammenknytning af person og kontekst. Og som det andet, at udvikling må ses som en følge af fremspirende systemers non/intentionelle flikken med hinanden. Fænomener, begivenheder og non/humane aktører er gensidigt afhængige af hinanden og samkonstitueres, cokonfigureres i dynamiske processer.

- Udgangspunktet for læring er, som for underfinansierede forsknings- og udviklingsprojekter som eksempelvis dansk digitalt byggeri, et spørgsmål om effekt. Og effekter kan man først identificere, efter at aktiviteten har fundet sted. Læring, organisering og digitalisering bliver i praksis et spørgsmål om at afgøre, i hvilken grad aktørerne kompetent bringer sig i situationer, hvor deres handlingsrum udvides, og i hvert tilfælde ikke stækkes. Der eksisterer her ikke nogen på forhånd givne kausalsammenhænge. Udvikling, læring og tilblivelse er et processuelt spørgsmål givet af sagens relationelle forhold. Læring er proces, xblivelser effekter, og effekter er spundet ind i, tangled up, i hverdagens rytmer og rutiner. Her, der, alle vegne, nu, i går, et imaginært i morgen, afslutter Jesper Hundebøl.

Jesper Hundebøl afleverer i foråret 2010 sin ph.d. afhandling med titlen ”Virke i værknet, Læring, organisering, digitalisering”. Med afsæt i dansk digital byggeri, 2007‐09 belyser afhandlingen nogle af de måske mere overraskende effekter af 3D objektorienteret modellering – effekter for læring I og organisering af praksis. Blandt ’aktørerne’ i netværket finder man ikke mindst digitale værktøjer og bygningsinformationsmodeller – som dermed bliver givet en stemme.

Profil på DPU: http://www.dpu.dk/om/jehu

Jesper Hundebøl kan kontaktes på jehu@dpu.dk