Behov for nye roller med BIM

I forbindelse med projekteringen af Musikkens Hus i Nordjylland er NIRAS og særligt Mikkel Nygaard Hansen, blevet opmærksomme på, hvor værdifuld en BIM-koordinator er i større projekter.

Den østrigske arkitekt Coop Himmelb(l)au har designet Musikkens Hus i Nordjylland - en arkitektonisk perle beliggende lige ud til Limfjorden. Et meget flot, men også komplekst byggeri med mange parter involveret. Med et areal på 20.257 m2 og plads til cirka 1.200 gæster er byggeriet enormt.

Den ambitiøse arkitekt stillede krav om 3D-projektering og dermed BIM, Building Information Modeling - en metode, som giver mulighed for at strukturere og samle informationer om bygningen i én bygningsmodel. Derfor krævede projektet også ambitiøse samarbejdsparter, som ville rykke sig inden for det digitale felt. Til rådgiverteamet blev bl.a. Rambøll A/S valgt som konstruktionsingeniør og NIRAS A/S valgt som installationsingeniør.

”Det var en stor, men nødvendig investering i projektet og fremtiden, den enkelte virksomhed måtte fortage på projektet. Vil vi være med i front, skal der investeres. Derfor gik vi NIRAS også fuldt ind i projektet”, fortæller Mikkel Nygaard Hansen, der er uddannet ingeniør, har en fortid som tømrer, og nu er ansat i NIRAS’ IT & Procesudviklingsafdeling.

Den afgørende rolle

Under projekteringen i BIM arbejdede arkitekten, konstruktionsingeniøren og installationsingeniøren i hver deres fagmodel. I den enkelte bygningsmodel kunne henholdsvis Coop Himmelb(l)au, Rambøll eller NIRAS bidrage med hver deres information til projektet for løbende at samle dem i én fælles bygningsmodel, hvor parterne sikrede, at alt passede sammen og kontrollerede, at arkitektur, konstruktioner og installationer ikke kolliderede.

Ved brug af BIM på et komplekst projekt som Musikkens Hus i Nordjylland stiger informationsniveauet i modellen voldsomt i løbet af projekteringsfasen. Det stiller store krav til det samlede overblik og dermed koordinering af den samlede bygningsmodel. BIM er stadig en ny metode, og undervejs i projekteringen af Musikkens Hus opstod der mange spørgsmål til modellen, dens funktioner og samlingen af modellen.

”Der var et centralt behov for en person, som kunne forstå alle omkring bordet. Der var behov for en BIM-koordinator der ingeniørfagligt og IT-teknisk var med på sidelinjen hele vejen, ” beretter Mikkel. Han har tidligere arbejdet med BIM, bl.a. i sit afgangsprojekt, og havde allerede som nyuddannet en klar ambition om at specialisere sig yderligere i metoden. Det fik han muligheden for i NIRAS, og hans rolle som BIM-koordinator under projekteringen af Musikkens Hus blev hurtigt åbenlys og efterspurgt:

”Det viste sig, at min position var vigtig for NIRAS’ projektteam. Folk kom til mig, når der var spørgsmål eller udfordringer. Derfor krævede koordinatorrollen ligeledes indblik i andre faggruppers arbejde, og evnen til at se ud over sit eget skrivebord,” forklarer Mikkel.

I NIRAS arbejder Mikkel og hans kolleger med at udvikle og definere den særlige rolle som BIM-koordinator, der er vokset frem i de digitale byggeprojekter. De mener, at der nærmere er tale om en slags manager, der har ansvar for koordinering og udveksling af alle data og informationer omkring byggeprojektet. NIRAS’ definition er stadig under udvikling, men Mikkels videre beskrivelse af sin rolle på Musikkens Hus tydeliggør, hvorfor man kan tale om behovet for en managerrolle, der kan arbejde på tværs af de forskellige projektparter:

”Som BIM-koordinator har jeg mange opgaver. Jeg er den, som samler fagmodellerne i fællesmodellen, men samtidig er jeg også med til at producere indholdet og bidrage ingeniørteknisk. Ingeniørerne har ofte mange udfordringer i forbindelse med komplekse byggerier, og her kommer bygningsmodellen for alvor til sin ret, da løsningerne ikke er lige til og kræver et dybt indblik i samarbejdsparternes løsninger. Derfor får jeg ofte komplekse koordineringsopgaver i forbindelse med projekteringen,” fortæller Mikkel om sin rolle i hverdagen.

At Mikkel og hans position blev så eftertragtet betød, at københavneren måtte bruge cirka 2½ måned i Aalborg, da det var afgørende, at han var tæt på projektet og de involverede parter hele tiden. Han fungerede som projektchefens højrehånd, der kunne levere en øjebliksstatus når som helst og dermed give projektchefen den tryghed, der var nødvendig, forklarer Mikkel og eksemplificerer:

”Jeg kunne blandt andet visualisere vores løsningsforslag på koncertsalen på få minutter over for min projektchef, hvilket betød at han let kunne bringe informationen videre til de forskellige relevante parter. Med visualiseringer kan vi også give bygherren en sikkerhed for, at han får det, han betaler for, og det har en stor værdi.”

Udveksling af modeller

At lave løbende status og udveksling af fagmodeller på tværs af projektparterne er en vigtig del af BIM-arbejdet. I forbindelse med projekteringen af Musikkens Hus arbejdede arkitekten, konstruktionsingeniøren og installationsingeniøren med hver deres BIM-software. Coop Himmelb(l)au har benyttet programmet Rhino, Rambøll benyttede Tekla Structures, og NIRAS arbejdede i Autodesk Revit MEP, mens udvekslingen af modellerne er sket med hjælp fra Autodesk Navisworks. Hver fagmodel har fået sin egen farve, så man i den fælles model kan teste om alt passer sammen.

Med BIM udveksles der i højere grad modeller og visualiseringer frem for tegninger, hvilket medfører, at komplekse løsninger hurtigere kan overskues og håndteres af de forskellige parter. Kommunikationsvejen forkortes og forenkles betragtelig.

”Det handler om at kunne hente den konkrete information ud, som man har brug for,” pointerer Mikkel og forklarer videre, at når de enkelte detaljer er på plads, opdateres fællesmodellen med de nyeste rettelser. Det giver et godt overblik i hele processen.

”Det ville være mest optimalt at udveksle de enkelte fagmodeller hver dag,” mener Mikkel, men sådan fungerer det sjældent. Det bliver nærmere en gang om ugen, og det er heller ikke altid, det holder, fordi der foretages ændringer konstant i de enkelte fagmodeller. Han pointerer derfor vigtigheden i, at alle parter skal kunne se de nyeste ændringer hurtigst muligt og have mulighed for at reagere, hvis det har indflydelse på den enkeltes arbejde.

BIM som effektiv kommunikationsform

Med 3D-visualiseringer og nem adgang til udveksling af data om hele eller dele af byggeriet er BIM et effektivt formidlingsværktøj i kommunikationen mellem parterne i projekteringen. Hvor man i 2D ser de enkelte dele for sig, har man i 3D det hele samlet i en digital model, hvor man kan bevæge sig virtuelt rundt i bygningen og vende og dreje hver en detalje inden aflevering. Det gør det nemmere for alle parter at forstå byggeriet frem for at sammenligne og lægge fire tegninger oven på hinanden.

”Med modellen er der ikke tvivl om, hvad man taler om. Der kan være tusindvis af ingeniørtimer bag, men hele essensen er, at man skaber større forståelse ved at bruge billeder og visualiseringer frem for stakkevis af tegninger”, fremhæver Mikkel. Under projekteringen af Musikkens Hus blev 3D-visualiseringer også aktivt brugt i kommunikationen med de øvrige rådgivere.

”Når vi kommunikerede med eksempelvis Rambøll, brugte vi billeder til at forstå hinandens modeller. Det virkede rigtig godt rådgiver til rådgiver,” fortæller Mikkel og eksemplificerer:

”At man deler aktørerne op i farver giver et bedre overblik – for eksempel i forbindelse med kollisionskontroller. Så tager man et screenshot af det pågældende område og sender det i en mail til de involverede parter. Her vil alle hurtigt kunne se og forstå, hvad der er galt, fordi man ved, hvem der har hvilken farve. Samtidig betyder det, at de enkelte parter ikke skal ud i lange, forklarende mails, som ofte bliver misforstået, fordi det er så håndgribeligt med et billede. Alle forstår det!”

Samtidig kan modellen målrettes den enkeltes behov for viden. I forbindelse med afleveringen af modellen har Mikkel haft et stort arbejde at udføre som BIM-koordinator:

”Vi afleverer den samme model til henholdsvis bygherre og entreprenører. Men modellen er tilpasset og opdelt så brugervenligheden er i top, og det ønskede kig ind i bygningsmodellen hurtigt kan opnås”, fortæller Mikkel.

Muligheder i genbrug af data fremover

For Mikkel stopper brugen af BIM ikke her. Der er mange muligheder i modellerne, og lige nu er der kun taget et lille spadestik.

”Vi skal have simulering, udtræk af mængder, kalkulation og økonomi med. Det ligger lige om hjørnet, og der ligger et stort potentiale og venter. Før vi når dertil, handler det først og fremmest om, at alle led i kæden begynder at stille højere krav til brugen af BIM. I mine øjne er BIM byggebranchens mulighed for at effektivisere sig og for alvor skabe den sammenhæng i projektfaserne, der er brug for,” forklarer Mikkel og fastslår:

”Det er netop det, som er kernen i BIM, at man kan genbruge og fastholde data, så man ikke skal starte forfra hver gang.”

For Mikkel er ambitionen i sidste ende, at de udførende også får gavn af BIM på byggepladsen med let adgang til de senest opdaterede tegninger og 3D-visualiseringer og mulighed for direkte at udvælge og printe de tegninger, de har behov for.

”Det er en af mine kæpheste at få IT ud på byggepladsen,” siger Mikkel, som faktisk allerede har gennemført et succesfuldt projekt for Novozymes med adgang til BIM på byggepladsen.

”Men det kræver først og fremmest en ambitiøs bygherre,” understreger han og afslutter:

”Det hele ligger lige for. Vi skal bare have nogle store aktører, som tør trække læsset, inklusive os selv.”